Stille nu, bare et øjeblik, Hjerte.
Vend dig langsomt rundt, så jeg blidt, kan være dig nær.
Hvordan kunne vi forlade hinanden ?
Og glemme det, vi dybest set er ….forenet.
Hvordan blev vi overbevist om, at være mangelfulde
og nødvendigheden af, konstant at skulle et andet sted hen,
for at supplere eller ændre. ?
Hvorfor blev distancen, et must ?
Når længslen efter samhørighed og deling, er essentiel.
Rækkeviden af splittelsen, står klart og åbner, til medfølelse.
Af June Ottosen